Priser

Ammekonsultation

Booker du en ammekonsultation får du en grundig gennemgang af din problemstilling, med udgangspunkt i din egen beskrivelse. Jeg vil også gerne observere en amning. Derudover laver jeg, hvis nødvendigt og med din tilladelse, en undersøgelse af dig og baby. Der medfølger også fri email-korrespondance i 8 dage efter konsultationen og en opfølgning via telefon ved behov. Du får tilsendt relevant ekstra materiale, samt en overskuelig plan med udgangspunkt i dine ønsker.

Pris: 1 time 1100 kr. Herefter 450 kroner pr. halve time (En ammekonsultation vil ofte tage 1-1½ time)

Hvor: Konsultationen finder sted i trygge rammer hjemme hos dig. 

Ammeforberedelse/bearbejdning af tidligere forløb

Ved en ammeforberedende konsultation gennemgår vi amning fra A til Z, og snakker om eventuelle spørgsmål du brænder inde med omkring amning. Måske har du et tidligere svært forløb i bagagen? For mange er det en forløsende oplevelse, at tale tidligere svære oplevelser igennem. Med udgangspunkt i din egen ammeberetning taler vi sammen om din oplevelse. Måske har du nogle konkrete spørgsmål til dit tidligere forløb? Her vil jeg bede dig sende en ammebeskrivelse på forhånd. Hvis det er aktuelt for dig, laver vi også en skræddersyet ammeplan til dit næste forløb, med udgangspunkt i dine ønsker og mål. Ammeplanen gennemgår vi efterfølgende over telefon. 

Pris: 1 time 595 kr. 

Ved udarbejdelse af individuel ammeplan, tilkøbes en ekstra times vejledning, 250 kr. 

Hvor: Konsultationen finder sted i trygge rammer hjemme hos dig eller over telefon- eller videokonsultation. 

Skype/telefonkonsultation

En Skype- eller telefonkonsultation er ideel for dig, der ikke har geografisk adgang til en ammevejleder. Denne type konsulation kan være gavnlig igennem hele dit forløb. Hvis du: 

  • Er gravid og gerne vil forberede dig inden babys ankomst
  • Er nybagt mor og allerede har fået en masse modsatrettede råd
  • Har brug for støtte til amningen og har spørgsmål om fx. udmalkning, bid, en ny graviditet, smerter ved amning eller hvis du er i tvivl om du vil amme

En Skype- eller telefonkonsultation inkluderer en overskuelig plan, samt en liste over alle de vigtigste emner vi har gennemgået sammen. Efter konsultationen eftersender jeg relevant litteratur .Efter cirka en uge laver vi en telefonisk opfølgning, hvor vi sammen ser på hvordan ugen er gået. Varighed: Cirka 30 minutter. 

Pris: 45 minutter  395 kr.

En uges supplerende email-vejledning: 250 kroner.

Email-konsultation 

En email-konsultation er for dig der har et eller flere spørgsmål om amning, som ikke nødvendigvis kræver observation af en amning og/eller undersøgelse af dig og dit barn.  

Måske har du brug for støtte, litteratur eller vejledning inden for jobstart, udmalkning, pasning, brystbetændelse eller fravænning. 

Med en email-konsultation får du 1 uges fri email-vejledning. Ved behov kan der tilkøbes ekstra vejledning. 

Pris: 375 kroner for 1 uge. Med vejledning følger relevant litteratur samt instruktionsvideoer. 

Gir' du en kop kaffe? 

Går du med egne tanker om at uddanne dig til IBCLC eller ammekonsulent? Vil du gerne vide mere om hvordan du kommer igang eller hvordan jeg har opbygget mit eget firma? Book en tid og lad os enten mødes eller ringes ved. Jeg vil meget gerne dele mere om min baggrund og min erfaring. 

Pris: 150 kr. for 1 time. 

Gavekort

Kender du én der ville blive glad for en times vejledning eller ammeforberedelse? Kontakt mig for at høre mere om mulighederne for gavekort. 


"Det med småt"

Ved opfølgende konsultationer, der bookes i løbet af 12 måneder efter første konsultation, gives der  25% i rabat.  

Betaling skal ske før konsultationen. Du kan betale via MobilePay, bankoverførsel eller kontant. 

Melder du afbud med kortere varsel end 24 timer, opkræves 25% af det fulde beløb. 

Jeg kører gerne ud i nærområdet omkring Hadsten/Randers/Århus N. Jeg giver de første 25 kilometer. Herefter opkræves kørepenge i overenstemmelse med statens takster.