Jeg tilbyder

Ammevejledning

Har du brug for ammevejledning lige nu og her? Oplever du fx. udfordringer med at få dit barn til brystet, har du smerter eller sår, eller er du bekymret for babys vægt eller din produktion? Søger du vejledning til at kombinere amning med jobstart, eller er I ved vejs ende på jeres ammerejse? Uanset, hvor I befinder jer i jeres forløb, står jeg klar til at vejlede dig og give dig værktøjer og viden, som du kan bruge for at løse jeres udfordring

Ammeforberedelse

Er du gravid, og brænder du inde med en masse spørgsmål omkring amning, ammeetablering og den første tid efter fødslen? Måske har du en partner eller en kommende bedsteforælder, der gerne vil vide mere? Få svar på alle jeres spørgsmål med en ammeforberedende konsultation, der tager udgangspunkt i jer!

bearbejdning af et svært forløb

Er du gravid igen, med et tidligere svært forløb bag dig? Fylder det meget, og er du bekymret for, hvordan næste forløb vil blive? For mange mødre er det en stor sorg, når amningen ikke lykkes, og derfor kan det være en hjælp at få talt tidligere svære forløb igennem med en ammevejleder og sammen se på, hvad der var særligt udfordrende. Et tidligere svært forløb behøver ikke at være definerende for de fremtidige!

Mine klienter siger